Search Engine Marketing (SEM)

Brugeradfærden i online kanalen er primært forbundet med søgninger og ”search”. SEM er den disciplin der sørger for, at din tekst forbindes med en annonce. På de største søgemaskiner (Google, MSN og Yahoo) vises SEM resultaterne som links og tekst til højre på resultatsiden, når brugeren har indtastet et ord eller en frase i søgefeltet.

Arbejdet med at optimere sin SEM er en kombination mellem to overordnede principper; auktionsprincippet og relevansprincippet.
Auktionsprincippet betyder, at den annoncør, der betaler mest for et klik på en bestemt annonce, rangerer højest, mens relevansprincippet betyder, at hvis der ikke bliver klikket på din annonce eller hvis der ikke er relevans mellem søgeordet og den side der linkes til, så falder ens rangering.

Der betales kun når der klikkes på annoncen. Populære links koster mere, da der er en større konkurrence for at ligge højt. Derfor er en af øvelserne at effektmåle resultaterne og omsætningen der genereres specifik fra de enkelte annoncer målt op i mod investeringen. Det kan betale sig at identificere og optimere perifere søgeord, som isoleret set skaber få klik men høje konverteringsrater til salg. Samtidig skal man være opmærksom på, at mange klik på bestemte søgeord, der ikke skaber salg på kort sigt, kan være med til at positionere virksomhedens services og produkter.
Der findes mange forskellige værktøjer til at optimere SEM aktiviteterne, heriblandt bid-management, søgeords-generatorer, effektmålsværktøjer m.fl.