Brugeradfærden i online kanalen er primært forbundet med søgninger og ”search”. SEO er den disciplin der sørger for, at dit site bliver fundet i de organiske søgeresultater. På de største søgemaskiner (Google, MSN og Yahoo) vises de organiske søgeresultater som links og tekst midt på resultatsiden, når brugeren har indtast et ord elle en frase i søgefeltet.
Arbejdet med at optimer sin hjemmeside for at blive fundet i søgemaskinerne er en vedvarende proces, ikke mindst fordi søgemaskinerne bruger forskellige kriterier og ofte ændre de algoritmer der er afgørende for at ligge øverst på søgemaskinens lister. Alligevel er der nogle generelle områder man skal være opmærksom i sit SEO arbejde.
Site struktur og indhold
Et website skal være bygget logisk op. Som udgangspunkt i op til syv (7) forskellige indholdskategorier med dertil hørende under-kategorier, der gradvist detaljerer indholdet - gerne med unikke og beskrivende titler. Tekst og billedlinks skal beskrives i forhold til det destinationssiden handler om. Brugeradfærden er vigtig. Fx registrerer søgemaskinerne det som negativ relevans hvis en bruger kommer ind på dit site, men forlader det umiddelbart efter. Med den konsekvens at det pågældende site i fremtiden vil opleve en lavere prioritering i forhold til den slags søgeadfærd. For effektivitetens skyld er det også afgørende, at der på samme side ikke er optræder modstridende ord, som for eksempel, ”billig” og ”luksus”, der kan forvirrer søgemaskinerne.
Teknisk opbygning af sitet
Der er mange tekniske detaljer der er medvirkende til hvilke resultater der kan opnås med SEO. Her er blot nævnt et par. Valg af programmeringssprog på sitet er med til at bestemme hvor effektiv man kan arbejde med SEO. Opbygning af sites i ”flash”, kan gøre det svært for søgemaskinerne at indeksere sitet. Derudover vil søgemaskinerne typisk prioritere de sider der ikke anvender cookies til at bestemme hvilken indhold der vises for brugeren.
Link opbygning
Antallet af links og sites der linker til dit site er afgørende for en page rank faktor. Hvis der linkes til dit site fra et andet site med en høj page rank, vejer ”anbefalingen” tungere.